Landevejssæsonen med aftenkørsel på øens veje tirsdag og torsdag er slut. Men lidt aftenkørsel bliver der alligevel traditionen tro via den såkaldte “byrunde” i Nykøbing. Er man ikke bekendt med ruten, hvor der er gadelys hele vejen rundt, kan man tjekke linket nedenfor. Byrundekørsel er for alle og ikke dissideret træning. Man følges ad, og der er tid til at snakke. Man mødes onsdage kl. 18 på Spurvevej, men kan også hoppe på senere. Her kan man finde grupper, der kører, ved at starte modsat (mod uret) og vende rundt, når man ser gruppen. Nogle kører to runder (ca. en time), mens andre måske kører 4-5 runder. En runde er 14,5 km.
Bemærk at der sommetider (efter aftale) køres lidt alternative veje, specielt oppe i nordbyen.
Her er ruten.